Siden december måned 2012 har det indenfor EU været forbudt at kalde probiotika for probiotika. Selvom udtrykket probiotika er en ældgammel latinsk-medicinsk betegnelse for mælkesyrekulturer, der rent faktisk kan oversættes til "for livet", så har EU besluttet, at betegnelsen probiotika ikke må anvendes. Forklaringen er fra EU's side, at probiotika betegnelsen indikerer, at der kan være en sundhedsfordel ved at indtage det. For at beskytte uforvarende forbrugere mod noget sådant, har man altså besluttet helt at forbyde det.

 

Jeg har fuld forståelse for, at diverse lynsyrnede yoghurtprodukter eller fødevarer tilsat ganske få mælkesyrekulturer ikke bør anprises med betegnelsen "indeholder probiotika". Jeg er ligeledes opmærksom på, at rigtig mange kosttilskud, der sælges som probiotika, er af så ringe kvalitet, at de givetvis ingen effekt har. Men at lade sådanne forhold diktere, at samtlige produkter ikke må anvende betegnelsen probiotika, er for mig et stykke politisk makværk af dimensioner.

 

Nyere forskning har slået fast, at vores tarmflora har afgørende betydning i forhold til immunforsvarets evne til at beskytte os mod sygdomme. Vores stadigt stigende forbrug af antibiotika samt vores nutidige levevis kompromitterer den gavnlige mælkesyreflora i tarmen, hvorfor daglige tilskud af probiotika for mange er væsentligt og afgørende for sundhed og balance. Siden forbuddet i 2012 er salget af probiotika kosttilskud faldet med 4% indenfor EU. For mig at se et skridt i den helt forkerte retning, idet rigtig mange mennesker har gavn af tilskud af probiotika. Det ville for mig at se have været ønskeligt, og i befolkningssundhedens interesse, såfremt man i stedet havde opsat regler for kvalitet og indhold af levende kulturer, førend betegnelsen "probiotika" måtte anvendes. Det ville have givet mening. Husk også, at alle behandlinger med antibiotika bør følges op af 2-3 måneders dagligt indtag af probiotika af høj kvalitet. Hvad monstro bliver det næste? At vitaminer ikke må kaldes vitaminer?

Probiotika - Klar besked om probiotika

Oprettet: Torsdag, 26. februar 2015 14:49

Skrevet af Anette Harbech Olesen

 

Betydningen af en sund tarmflora og tilstrækkeligt med gavnlige mælkesyrebakterier i tarmen er væsentlig. Forskningen har heldigvis også i de seneste år sat fokus på tarmsundheden, og resultaterne underbygger, at rigtig mange sygdomme og symptomer har deres udspring i en uafbalanceret tarmflora.

For et par år siden deltog jeg i Institute for Functional Medicines symposium, der netop handlede om betydningen af en sund fordøjelse. Nogle af verdens førende gastroenterologer var hidkaldt, og det var dejligt at få velfunderet og uvildig viden om emnet. Forskningen og undervisningen var således 100% uafhængig af kosttilskuds- og medicinalindustrien.

På symposiet blev flg. slået fast:

• Det er en rigtig god ide at fremme en god balance i tarmen ved dagligt indtag af velsyrnede yoghurter, kefir, mælkesyregærede grønsager eller tilskud af probiotika.
• Langt de bedste resultater blev opnået ved indtag af mælkesyrebakterier eller probiotika på kapsler med ikke mindre end 15 mia. mælkesyrekulturer pr. kapsel.
• Flest mælkesyrebakterier overlevede, når kapslerne blev taget sammen med et måltid. En række undersøgelser underbygger dette faktum. Mælkesyrebakterier taget på fastende hjerte og i pulverform havde i undersøgelserne ikke samme gode effekt. De er ofte dyrere, mere besværlige at indtage og indholdet af levende kulturer er lavt. 

Det blev på symposiet flere gange slået fast, at det absolut bedste vi kunne gøre for at styrke vores sundhed, var at styrke vores tarmflora. Ligeledes blev det gentaget adskillige gange, at probiotika skulle indtages sammen med et måltid for at opnår størst effekt.

Cirka 70% af vores immunforsvar er knyttet til tarmen, og det har behov for tilstrækkeligt med gode mælkesyrebakterier for at kunne virke og beskytte dig effektivt. Men mælkesyrefloraen har trange kår, og den udfordres af vores levevis og ikke mindst af vort høje indtag af antibiotika, syreneutraliserende medicin og anden medicinsk behandling. Derfor er det en god tommelfingerregel altid at tage probiotika dagligt i mindst to måneder efter en antibiotikabehandling. Indtager du andre former for medicin, så kan det også betale sig at være opmærksom på at styrke tarmfloraen. 

Vi er mange, der i mange år har arbejdet med probiotika tilskud, og de absolut bedste resultater har vi opnået med mælkesyrebakterier i kapselform og af høj kvalitet. De er lette at indtage, og de virker. Mine personlige favoritter er således Udo's probiotika samt Biosyms probiotika, der begge har et højt indhold af levende probiotikakulturer. Der er mange penge i salg af probiotika og derfor også store interesser på spil. Skal du ud at købe probiotikatilskud, så check derfor altid emballagen for antallet af levende kulturer pr. kapsel.

Kilder: "The impact of meals on a probiotic during transit through a model of the human upper gastrointestinal tract", T.A. Tompkins, Benef Microbes. 2011 Dec 1;2(4):295-303. doi: 10.3920/BM2011.0022. & Research by Gerard Mullin, professor MD gastroenterologist & master in nutrition.

Sund fordøjelse er nøglen til sundhed

Oprettet: Mandag, 17. februar 2014 15:53

Skrevet af Anette Harbech Olesen

Vores fordøjelse er noget der helst bare skal fungere. Opstår der udfordringer med funktionen, så taler vi helst ikke om emnet, da det er lettere tabuiseret og oftest omgærdet med dyb tavshed.

I gamle dage forbandt vi det vi spiste med mavens og tarmens sundhed som noget helt grundlæggende naturligt. Det naturlige har vi desværre bevæget os langt væk fra i vore moderne tider, og sammenhængene mellem det vi spiser og drikker og tænker og så hvordan vi har det, er desværre gået fløjten. Vores børn lærer ikke sammenhængene mellem mad, fordøjelse og velbefindende, og ansvaret for vores sundhed er blevet lagt i hænderne på andre mennesker, på piller, der skal kunne løse det hele og på læger, der helst skal vide det hele. Sådan fungerer det bare desværre ikke. Tingene hænger sammen, og den eneste der ved, hvad der er bedst for dig...er dig! Ansvaret for egen sundhed kan ikke uddelegeres og påhviler til hver en tid den enkelte, som så kan søge råd og hjælp fra andre.

En sund og velfungerende fordøjelse er helt afgørende for et langt liv i sundhed. Sundheden sidder i tarmen, og den seneste forskning viser, at stort set alle sygdomme lige fra autoimmune lidelser til migræne, overvægt og autisme kan have deres udspring i en dårligt fungerende og uafbalanceret tarm.

Tarmfloraen er involveret i signaleringen til stort set alle kroppens celler, til hormonsystem, nervesystem og immunforsvar, og cirka 80% af dit immunforsvar er tilknyttet tarmen. Det kan derfor rigtig godt betale sig at holde sin tarm i topform, det fremmer ikke alene den generelle sundhed men sikrer også et velfungerende nerve-, hormon- og immunsystem, overskud i hverdagen og et godt humør. Hvad enten du har en irritabel tarm, en inflammatorisk tarmsygdom som Morbus Chrohns eller colitis ulcerosa, diarre eller forstoppelse, så spiller den mad du vælger at spise, det miljø du beslutter at byde dine celler og de tanker du tænker, en stor og afgørende rolle for din samlede velbefindende og sundhed.

To tredjedele af en gennemsnits-danskers energiindtag stammer i dag fra hvede, rug, kartofler, kød og mælkeprodukter . Det er en uheldig ernæringsmæssig fordeling, og manglen på fiberrige og sunde grønsager og gode fedtstoffer overgås kun af det voldsomt høje indtag af glutenholdige fødevarer som hvede og rug samt af verdens højeste indtag af mælkeprodukter. En sådan kostplan vil for de fleste kunne medføre udfordringer i relation til sundhed og fordøjelse. Det kan derfor betale sig at vælge at spise fødevarer, der fremmer en god fordøjelse og en sund tarm i stedet for ovenstående, der primært belaster tarmen.

Bakterier i tarmen kan aktivere eller deaktivere immunresponsen, og derfor er balancen og miljøet vigtigt for den generelle sundhed. Vores øgede anvendelse af antibiotika har enorm betydning for tarmens flora. Antibiotikaen er effektiv og slår alt ned, også de gavnlige tarmbakterier. Derfor skal en antibiotikakur altid følges op af mindst 2 måneders probitiotika kur.

Ubalance i kroppens vigtige tarmflora er den underliggende årsag til mange dårligdomme. Uhensigtsmæssige fødevarer, medicin, sukker og stress kan være nogle af årsagerne til ubalance. Set i lyset heraf må vores tilgang til sundhed og behandling af sygdom nødvendigvis ændres. Alle symptomer og lidelser har en årsag, og det er nødvendigt at finde selve hovedårsagen og behandle den, førend egentlig helbredelse kan finde sted. Da vi alle er dybt individuelle og har vidt forskellig tarmflora, så kan standard behandlinger og procedurer ikke hjælpe alle. Vi er nødt til at møde den enkeltes problem ud fra et individuelt perspektiv. Individuelt tilpasset madplan, probiotika, genopbygning af tarmflora og eventuel reetablering af mavesyreniveauer og B12 niveauer samt øvrige relevante kosttilskud må nødvendigvis indgå som en naturlig del af fremtidens etablerede medicinske behandling.