Bed and Breakfast
  Mælk
 

Sidste nye artikel omkring mælk: http://www.komaelk.dk/  Er mælken sund, og er det sundt at drikke mælk?

Carsten Vagn-Hansen

Læge, sundhedskonsulent

Mælk er ikke bare mælk. Der er modermælk, som på trods af et for stort indhold af miljøgifte er meget sund. Der er upasteuriseret og uhomogeniseret råmælk fra køer, som også er sund, hvis køerne er fodret naturligt med græs og hø, det vil sige økologisk eller biodynamisk mælk. Er der gode urter i græsset, er mælken endnu bedre. Der er også mælk fra geder og får, hoppemælk, yakmælk mm., som mange primitive befolkninger har stor glæde og sundhed ved at bruge.

Der er mindst 30.000 års tradition for at drikke mælk, og mælkeproducerende dyr har i de fleste af disse år været en forudsætning for ernæring og overlevelse de fleste steder på jorden. Der har alle disse steder været tale om råmælk, naturlig mælk, den som mælkeproducenterne selv drikker. Det gælder også i nutidens Danmark, at mælkebønderne ikke kunne drømme om at købe behandlet og dermed ændret mælk.

Hippokrates, lægekunstens fader skrev: "Mælk er vidunderlig mad. Lad din mad være din medicin". Masaierne i Afrika drikker op til 4 liter mælk dagligt (fermenteret). De har lavt kolesterol, lav forekomst af hjerte-karsygdom og andre kroniske sygdomme. Kalenjinstammerne i Kenya bruger også fermenteret mælk som vigtig del af kosten. De malker den ned i kalebasser med lidt kul, hvor mælken syrner og bliver holdbar. Det bliver de stærke og modstandsdygtige af. I løbet af en 10 års periode har kalenjin løbere vundet 31 medaljer ved Olympiader og verdensmesterskaber. Heraf 12 guld.

I Tibets højland er den grundlæggende kost råmælk, yoghurt, smør og ost. Plus lidt kød og blod. Der er et højt antal gamle over 100 år, ingen læger, ingen hospitaler og ingen vestlig medicin.

Tandlæge Weston A. Price har undersøgt hosten hos 14 primitive grupper og fundet dem fri for tandsygdomme og tanddeformiteter. Kun i kulturer, som ikke har adgang til den hvide mands kost, er folk immune over for tandsygdom og degenerative sygdomme.

Traditionel kost indeholdt mindst 4 gange så mange mineraler og vandopløselige vitaminer og mindst 10 gange så mange fedtopløselige vitaminer som kosten i USA i 30-erne. En vigtig del af kosten i disse grupper er rå, fermenteret helmælk, ost og smør fra dyr, som har gået på græs. Weston A. Price skriver: "I 35 år har jeg ikke set et eneste tilfælde af kræft hos indfødte, som lever af traditionel føde, der er uraffineret, rå eller fermenteret".

Loetschental i Schweiz har indtil 1930 været naturligt afsondret fra resten af landet. Her fandtes ingen nedbrydning af tænderne, ingen tuberkulose og andre kroniske sygdomme. Folk blev ældgamle. de fik de fleste kalorier og næringsstoffer fra rå mælk, smør og ost. Køerne fik græs om sommeren, hø om vinteren.

Koens ernæring

Koens mælk afspejler den kost, som koen får. Det gælder også for mennesker. Modermælk hos inuitter i naturlige omgivelser og med naturlig kost indeholder omega-3 fedtsyrer i et forhold til omega-6 fedtsyrer på 1 til 4. På Manhattán i USA er forholdet 1 til 175 i modermælk. Her findes også tilsvarende verdens højeste forekomst af depression.

Græs og hø giver gode fedtsyrer, bl.a. Omega 3 fedtsyrer, og mange vitaminer og mineraler. Græs er ikke bare græs. Der skal være flere slags samt forskellige urter, bl.a. cikorie, som styrker koens modstandskraft mod infektioner. Tilfører selen og kobolt. Der er en lineær sammenhæng mellem mængden af frisk græs i koens foder, fedtsyresammensætningen og kvaliteten af smørrets næringsværdi (halvering af indexet for dannelse af åreforkalkning) (J.Dairy Sci. 89:1956-1969)

Økologisk og biodynamisk mælk indeholder mere af omega-3 fedtsyrer året rundt og færre omega-6. (J. Dairy Sci. 89:1938-1950). Vi ved, at et bedre forhold mellem omega 3 og omega 6 nedsætter risikoen for sygdom. Det opnåelige ideal er 1 omega-3 til 4 omega-6. Virkeligheden er 1 til 15-20 i et land som vores. Det medfører en forkert fedtsyrebalance med inflammation og smerter til følge.

Køer på græs uden supplerende foder havde 500% mere konjugeret linolsyre (CLA) i mælken i forhold til køer på en typisk foder med majsolie og majs silage. (Dhiman et al. 82(10):21). CLA er blandt andet med til at modvirke overvægt og har en række andre gode virkninger. Store mængder korn og anden ikke ko-venlig kost surgør også tarmfloraen og koen selv, øger risikoen for skadelige bakterier (coli) samt mængden af dem i mælken fra yverbetændelse. Råmælk fra køer på græs meget sikrere.

Racen

Racen har stor betydning for mælkens kvalitet, indhold af fedtsyrer og protein mm.

Anglerkvæget i Nordtyskland, der er ved at uddø, producerer en mælk af langt højere kvalitet end de moderne racers. Den indeholder blandt andet mere af det værdifulde kappa-protein og sælges nu for høj pris til specialprodukter. Også jerseykøer, køer af rød malkerace m.fl. som nu er ved at være udryddet, producerer mælk med et større indhold af værdifulde næringsstoffer.

Holstein racen er mælkefabrikker. De er gennem indavlede, så de næsten alle er i tæt familie med hinanden. Dette medfører en dårlig modstandskraft med mange infektioner, en meget kort levetid (3½-4 år) i forhold til de gamle racer (20-30 år). Meget mælk er af tvivlsom kvalitet.

Dyrevelfærd og mastitis

Køer, der bliver fodret med korn og andet ikke korigtigt foder får en øget tendens til laminitis, der er en betændelse under fødderne. Betongulve bidrager også til laminitis. Manglende hensyntagen til koens normale foder, staldfodring versus græsfodring, øger risikoen for mastitis (yverbetændelse), medførende behov for antibiotikabehandling, som svækker koens tarmbakterieflora og dermed modstandskraft og immunforsvar mod infektionerne. Hormonbehandling svækker også koen.

Tilbøjeligheden til yverbetændelse er udtryk for koens sundhed og afspejles i celletal i mælken (hvide blodlegemer). Et højt celletal i vores drikkemælk afspejler tilblanding af mælk fra køer med mastitis, og kun 90 pct. af dansk mælk overholder EU?s grænse for celletal på 400.000 (2003). Mælken fra de fem bedste besætninger i Danmark, indeholdt i 2006 fra 46.525 til 71.809 celler pr. ml. Dansk mælk var i år 2000 den 3.dårligste i EU.

Der er lavere celletal i økologisk mælk i Sverige

Hvert år udføres der behandling for hver 2 årsko, og samtidig har hver fjerde ko mere eller mindre konstant subklinisk mastitis (ikke symptomgivende yverbetændelse. Rolf Jens Jørgensen. Noter til forelæsning om mastitis).

Ved yverbetændelse nedsættes mælkens mængde, og dens kvalitet ændres, smagen ændres, indholdet af mineraler ændres, indholdet af laktose ændres, enzymer ændres, der findes flere bakterier. I nogle tilfælde kan mælken karakteriseres som en suppe af døde bakterier og hvide blodlegemer ? efter pasteuriseringen.

Køer på græs og hø meget sjældnere yverbetændelse.

Børnemælk

Fra 1878-1957 kunne man i Danmark købe børnemælk. Det var mælk fra landbrug med høje hygiejnekrav. Der måtte ikke være kvægtuberkulose, og der blev foretaget meget hyppig kontrol, typisk hver 14. Mælken skulle køles omgående.

Om sommeren fik køerne kun græs, om vinteren hø. De fik ikke mask, korn og kålrabi.

Mælken blev ikke homogeniseret eller pasteuriseret. Børnemælk blev anbefalet af børnelæger til syge børn samt svagelige børn og voksne.

I tidsskriftet British Medical Journal 1938 blev der skrevet:

"There is no substitute for clean, raw milk as a food, so far as children are concerned. Science has not yet succeeded in providing, in the pasteurized variety, those essential qualities that are the only real foundation for a healthy child".

På dansk: "Der findes ikke nogen erstatning for ren, rå mælk som føde, så længe, det drejer sig om børn. Videnskaben har endnu ikke haft held med at tilvejebringe, i den pasteuriserede udgave, de nødvendige kvaliteter, som er det eneste rigtige grundlag for et sundt barn."

Pasteurisering

Pasteurisering er kun nødvendig ved inficeret mælk (skadelige bakterier). Den tillader salg af mælk med høje celletal (med døde bakterier og døde hvide blodlegemer). Den ødelægger enzymerne i mælken, ødelægger C-vitamin, A-vitamin, B12-vitamin og B6-vitamin. Den nedsætter opløseligheden af calcium. Rå mælk er rig på laktase, og i surmælk er laktosen reduceret. Laktase ødelægges ved pasteurisering.

Råmælk syrner ? pasteuriseret mælk rådner.

Sunde mælkekirtler producerer steril mælk. Tilblanding af bakterier sker fra patterne, fra koens hud, afføring, spande og mennesker med kontakt til ko og mælk. Frisk mælk fra sunde køer slår nogle bakterier ihjel. I forhold til infektioner fra kød og æg er infektioner fra rå mælk sjældne.

Koens foder er vigtig. Store mængder korn øger aciditeten (surheden) i tarmene. Køer, som fik korn, havde en million gange flere syreresistente colibakterier end køer, der blev fodret med hø. (Science 1998).

Mælkesyrebakterier er sunde og optræder i store mængder i naturlig surmælk. Probiotika er sunde bakterier i tarmene, først og fremmest mælkesyrebakterier. De holder tarmene fri for skadelige bakterier, hæmmer svampevækst i tarmene (sygdomsfremkaldende candidasvampe), hjælper i fordøjelsen af maden, holder tarmene tætte og producerer vigtige vitaminer, blandt andet K-vitamin. De er nødvendige for og stimulerer hele tiden immunforsvaret.

Homogenisering

Homogenisering resulterer i en emulsion af meget mindre fedtpartikler, som med deres proteinkappe kan optages i blodet ved utæt tarm, som mange børn og voksne har på grund af en sukkerholdig, raffineret kost med mange kunstige kemiske stoffer. Det øger risikoen for allergi.

Smagen ændres, og homogenisering slører et lavere fedtindhold i mælken.

Mælk og knogleskørhed

6 studier med 39.563 pers. (69% kvinder) har vist, at lavt indtag af calcium (mindre end et glas mælk dagligt) ikke har sammenhæng med nogen form for knoglebrud. (Osteoporosis International 2004)

De befolkninger, som indtager mest komælk og andre mejeriprodukter, har den højeste forekomst af osteoporose og hoftebrud sent i livet. (Leder i The Lancet 14-10-2006).

Harvard Nurses Study: Ingen beskyttende virkning ved indtagelse af mælk (Am J Public Health 1997: 87: 992-7). Australsk studie har vist det samme. Og flere.

Protein surgør, giver lavere pH. Især i kød, men også mælk. I surt miljø bruges kalk fra knoglerne til at hæve pH med. Det medfører øget kalkudskillelse i urinen og dermed tab af kalk fra kroppen. Norge er det land, hvor man drikker mest mælk, og Norge har den højeste forekomst af osteoporose.

Mælk og børns knogler

I en oversigt over 37 studier af knoglestyrken hos børn og unge i forhold til indtaget af calcium viser de 27 viser ingen sammenhæng. De ti øvrige kun en minimal eller ingen sammenhæng. (Pediatrics 2005; 115: 736-43).

I andre 19 studier med 2859 børn var resultatet, at den lille effekt af kalktilskud på mineraltæthed i armen sandsynligvis ikke kan nedsætte risikoen for brud, hverken hos børn eller senere i livet. (The Lancet. 14-10-06)

Mælk som fastfood

Små "mælkedrankere" får jernmangel og dermed væksthæmning og dårlig intellektuel udvikling samt nedsat modstandskraft mod infektioner. Komælk indeholder næsten intet jern.

Sukker i mejeriprodukter øger risiko for overvægt og skader mælkesyrebakterierne samt øger risikoen for svampevækst i tarmene. For meget mælk giver mange kalorier og nedsætter indtaget af en varieret kost. Samtidig vil kosten blive meget mindre varieret, så der kommer mangel på mange næringsstoffer, der findes i for eksempel grønt og frugt.

Søvnløshed hos børn

En undersøgelse på børneafdelingen af universitetshospitalet i Bruxelles af 17 børn, som vågnede og græd mange gange om natten uden forklaring viste, at efter stop med komælk blev søvnen normal hos 15 efter fem uger. Der kom tilbagefald efter genoptagelse af komælk. (Pediatrics. 1989 Oct; 84(4): 595-603)

Proteinintolerans

Under normale omstændigheder nedbrydes ved en god fordøjelse mælkeproteinet til højst 2 sammenhængende aminosyrer, som kan gå igennem tarmslimhinden til blodet. Ved dårlig nedbrydning af protein, så slutproduktet er mere end 2 sammenhængende aminosyrer, dannes der små kæder af aminosyrer i form af peptider med morfinlignende virkning. De kaldes kaseomorfin. Ved utæt tarm (leaky gut), blandt andet på grund af sukker og raffineret kost, optages disse kaseomorfiner og kan være årsag til sygdomme som DAMP/ADHD), Tourette syndrom, epilepsi, skizofreni, læseforstyrrelser mm.

Samme problem kan skyldes gluten/gliadin, først og fremmest fra hvede.

Kaseomorfiner og gluteomorfiner (peptider fra gluten) udskilles i urinen hos nogle autister i store mængder. Kaseinfri og glutenfri kost har vist sig at give signifikant reduktion af autistisk adfærd, i forhold til kontrolgruppe. (Ann-Mari Knivsberg, Karl-L. Reichelt et al).

Mælk og cancer

Calcium nedsætter risiko for tyktarmskræft. Det gælder også for D3-vitamin, men der er meget lidt D3-vitamin -vitamin i mælk i forhold til behovet.

Fedtsyren CLA nedsætter risikoen for kræft. Der er op til 5 gange så meget CLA i mælk fra køer, der fodres med græs. Mere med urter i græsset ned med græs alene.

I modsætning hertil nedsætter fodring med korn mængden af CLA.

Omega-3 fedtsyrer modvirker inflammation, som er forløberen for kræft. Der er meget mere omega-3 i mælk fra køer på græs. Sprøjtemidler øger risikoen for kræft. Derfor er det bedst at vælge økologisk eller biodynamisk mælk.

Et højt indtag af mejeriprodukter og laktose øger risikoen for serøs æggestokskræft. (Am J Clin Nutr.Vol 80. Nov 2004. No 5).

Højt indtag kan øge risikoen for kræft i æggestokkene (ovariecancer). (Int J Cancer).

Mælketypen er tilsyneladende vigtig for risikoen for ovariecancer. Helmælk giver større risiko. Fedtfattig mælk ikke. Arten af mælk i relation til foderet (økologisk eller ikke) har måske betydning her.

I mælk findes der en vækstfaktor, IGF1. som øger risikoen for brystkræft og prostatakræft. Stimuleres mælkedannelsen ved brug af et kunstigt væksthormon (bGH), dannes der mere IGF1 med deraf følgende større risiko for kræft. I lande, hvor man ikke drikker mælk, som for eksempel i Kina, er brystkræft meget sjælden. I Danmark får mere end hver niende kvinde brystkræft.

I forsøg med rotter har man fundet, at kasein fremmer alle stadier af kræftprocessen. (The China Study).

Mælk og Parkinsons sygdom

Mænd, som indtager mere af mejeriprodukter, især mælk, har højere forekomst af Parkinsons sygdom end mænd, som kun indtager små mængder mejeriprodukter. (Ann Neurol, 2002;52:793-801).

Crohns sygdom og mælk

Engelske og andre studier giver mistanke om, at Crohns sygdom skyldes bakterier Mycobacterium paratuberculosis. Bakterien medfører hos køer Johnes disease med samme forandringer i tarmen. Bakterien dræbes ikke ved pasteurisering. Mælk forværrer

Crohns sygdom, der er en kronisk tarmbetændelse af autoimmun type, hvor tarmslimhinden bliver angrebet af bakterier.

Akne og skummetmælk

Indtaget af skummetmælk og helmælk klart associeret med let øget tendens til akne hos teenagere. Skummetmælk værst. ( J Am Acad Dermatol Feb 2005; 52: 207-24).

Komælk og børn

Børn, der får komælk, får meget hyppigere kolik, mellemørebetændelse (Acta Otolaryngol 1999; 119: 867-73), astmatisk bronkitis, børneeksem og type 1 diabetes. (Diabetes Oct 2000; 49:1657-65).

Der er erfaringsmæssigt sådan, at en del af de børn, der ikke tåler almindelig mælk, godt kan tåle ikke homogeniseret økologisk mælk, især ikke pasteuriseret stalddørsmælk.

Kemi i mælken

Modermælk indeholder mange skadelige kemiske stoffer, men gevinsten ved at give børn modermælken overstiger klart risikoen.

Komælk indeholder også mange kemiske stoffer, nogen i mindre grad end modermælk (DDT). Der er ikke sjældent antibiotikarester i komælken.

Konklusion

Mælke er sund, hvis:

? Den kommer fra sunde køer

? Koens foder er græs og hø (naturligt foder)

? Hvis stald- og personlig hygiejne er OK

? Hvis mælken ikke er homogeniseret

? Hvis mælken ikke er pasteuriseret

? Bøger, der kan anbefales:

Hvis en del af mælkeindtaget er naturlig surmælk uden tilsat sukker og sød frugt

? "The Untold Story of Milk". Ron Schmid New Trends Publishing. Washington 2003

? "We want real Food" Graham Harvey. Constable. London 2006.

? "The China Study". T. Colin Campbell. Thomas M. Campbell. Ben Bella Books. Dallas, Texas. 2005.
 

Mælk

af Per Bennicke                    

fra bogen SUND SKEPSIS, Hovedland, 2006 - med tilladelse fra Lasse Skovgaard              

Tilhørende forældregenerationen - født 1941 - er jeg opvokset med den tradition, at komælksprodukter ikke blot er sunde, men også absolut nødvendige for vor gunstige opvækst og senere vedligeholdelse af det optimale liv.

Også i dag anpriser vi mælk og mælkeprodukter og anser disse for at være højst nødvendige, ikke blot for børn og unge, men også for voksne.

Disse synspunkter bliver stærkt støttet af landbruget og politikere, ligesom vort sundhedsvæsen generelt anbefaler daglig indtagelse af mælkeprodukter.

Der er således i vort landbrugsorienterede land aldrig - næsten - hørt en kritisk røst over for vores (over-) forbrug af mælkeprodukter.  Dette i modsætning til det store udland, hvor man i årtier har været klar over komælks-produkters skadelige virkninger - se senere.

                                                                

Egne erfaringer

Som ung læge og far til 3 spædbørn oplevede jeg - som mange andre småbørnsforældre - at vore små børn var ideligt syge af infektioner i luftveje, hvilket igen gav feber, kolik og mellemøre-katar og -betændelser.

Så snart de kom sig af den ene tilfælde af luftvejsinfektion, røg de ud i den næste.  I den forbindelse oplevede hele familien ofte forstyrrelser i nattesøvnen og til tider fravær fra arbejde pga. syge børn, uacceptabelt for såvel arbejdsplads som én selv.

Jeg klagede min nød til min chef, overlægen for den øre-næse-hals-afdeling, hvor jeg var ansat på det tidspunkt.  Han svarede med følgende, forbavsende, udsagn: "Ja, men hvis børnene får mange mælkeprodukter, kan det være årsagen til deres sygelighed".

Den idé, at mælkeprodukter kunne være ansvarlig for sygdomme hos børn, var lanceret af daværende overlæge på Høreklinikken, Århus, Ole Benzen.

Min traditionelle tro på komælks velsignelser var dog dengang så stærk, at jeg ikke fulgte rådet og reducerede derfor ikke mine børns indtagelse af mælkeprodukter - så de fortsatte med at have infektioner og dårlige ører?

Ideen lå dog gemt i baghovedet og konfronteret i min senere øre-næse-hals-praksis med alle de børn med allergi, øvre luftvejsinfektioner, dårlige ører, mave-tarmproblemer, nattegråd og deres familiers lidelser, til tider ud til skilsmissegrænsen, bragte teorien frem i bevidstheden igen..

I begyndelsen anbefalede jeg forældrene til sådanne børn reduktion i mælkeprodukt-indtagelsen samt undgåelse af homogeniserede udgaver - med nogen effekt.

Men først da jeg begyndte at anbefale total udelukkelse af ko-mælksprodukter fra kosten i kortere tidsrum, begyndte der at ske noget: Det var helt tydeligt, at en stor del af børnene fik det bedre, både hvad angik luftsvejsgener, incl. mellemørekatar-tendensen, som fordøjelsessymptomer.

Her i Danmark var vi 2 ørelæger, som arbejdede efter disse principper, og vi har sammenlignet vore resultater og fundet, at godt 50 pct. af "vore" børn, behandlet med simple diæt-omlægning, nemlig minus mælkeprodukter, undgik operation (dræn i ørene).

Undertegnede har ikke undladt at fortælle om resultaterne i de rette fora, og det kan undre, at der ikke er mere opmærksomhed rettet mod kosten som årsag til infektioner i almindelighed og mellemøresygdom i særdeleshed - der er således ingen ørelæger, der i dag benytter disse principper.

Proceduren i behandlingen var følgende: Hvis barnet ved den første konsultation havde væske i det ene eller begge ører, blev det sat på mælkeprodukt-fri kost, såfremt forældrene ville det.

Ofte var der panik at spore hos forældrene: "Hvordan leve uden mælk og mælkeprodukter?", "Hvad skal barnet så spise?", "Hvordan så med kalken til knoglerne?"

Mælk er, som beskrevet senere, et ikke særligt lødigt fødeemne for mennesker, og det kan oven i købet give sundhedsproblemer, både for voksne og for børn.

Kalk til knoglerne fås faktisk i en bedre form til optagelse fra tarmen i bl.a. grønne grøntsager.  Er man i tvivl om, om barnet nu også får tilstrækkeligt kalk, kan man sikre sig i form af kalktilskud.

Vand er en bedre væske at indtage, idet vand ikke indeholder "tomme" kalorier, der optager pladsen fra de lødige, blot skal man være sikker på, at vandet kommer fra en kilde, der ikke, som vi desværre ser i disse år i tiltagende grad, er forurenet af landbrugets sprøjtemidler.

Når børnene var sat på mælkeprodukt-fri kost, kontrolleredes de efter 14 dage.  Var de fri for væske i ører, kunne de efter (forældrenes) ønske enten fortsætte med - lidt - mælkeprodukter eller stadig ingen.

Var de ved kontrollen stadig plaget af væske, fortsattes regimet i yderligere 14 dage.

Udover at undgå mælkeprodukter anbefaledes også at ophøre med baby-svømning, ligesom forældrene opfordredes til at ophøre tobaksrygning, hvilket har vist sig at være en vigtig faktor for udvikling at luftvejslidelser hos småbørn.

 

Sygdomme, symptomer og tilstande, som kan tilskrives indtagelse af mælkeprodukter

Allerede for adskillige tusinde år siden var kineserne klare over, at mælk skabte "fugt og slim", altså snot, ophostet slim fra lunger, væske i ører og betændelsestilstande.

Stadigvæk bruges mælk i meget lille udstrækning som fødeemne i Østen. I den forbindelse kan f.eks. nævnes, at man i Japan ser meget få tilfælde af brystcancer i forhold til situationen herhjemme. Men vi ved ikke med sikkerhed, om det skyldes kostforskelle - uden mælkeprodukter - eller anden årsag.

Sikkert er det derimod, at mange, voksne som børn, lider af intolerance over for mælkeprodukter, dvs. at de ikke tåler de (for store) mængder, som de indtager.  Den dårlige fordøjelse af mælken skyldes, at mennesket efter 2-4 års alderen mangler laktase, et enzym, der nedbryder mælkesukkeret, laktose.

Få procent af hver årgang børn er egentlige mælke-allergikere, dvs. at de ikke tåler selv ganske små mængder mælk, f.eks. blandet i brød, pølse, leverpostej o.a. - hvor mælkepulver rettelig ikke hører hjemme, igen et tegn på landbrugets indflydelse - uden hensyn til sundheden!

Mange steder i udlandet gås så vidt, at man anbefaler allerede fra det tidspunkt, man planlægger graviditet at ophøre indtagelse af mælkeprodukter (og andre fede ting, alkohol og rygning) - et regime, man fortsætter under hele graviditeten og under amningen, som i øvrigt anbefales i op til et år.

Mors mælk indeholder stoffer gavnlige for spædbarnet, hvilket komælken ikke gør, det kan således nævnes, at 60% af komælks-fedt er mættet fedt (giver åreforkalkning).

Mors mælk - egnet for spædbarnet - sikrer også en betydelig bedre optagelse af kalk til knogler end komælk gør.

Mors mælk styrker også barnets immunsystem betydeligt bedre.  Det er således helt tydeligt, at brysternærede spædbørn undgår i langt højere grad end komælks-ernærede, kolik, astma, eksem, øvre luftvejsinfektioner (forkølelse o.l.).

Hvis moderen må ophøre for tidligt at amme, kan benyttes gedemælk eller soja mælk - hellere end de almindelige modermælkserstatninger, baserede på komælk.

Af andre komælks-relaterede ubehagelige tilstande, såvel i barne- som voksen-alder, kan nævnes: migræne, bronkitis, lungebetændelser, træthed, mavesmerter, hyperaktivitet og fedme. Nogle forskere mener også, der er en forbindelse mellem komælk-indtagelse tidligt i ens liv og sukkersyge.

Sågar tidlig åreforkalkning pga. mættet fedt ses i forbindelse med indtagelse af mælkeprodukter.

Det er værd en tanke: I dag taler man meget om "ældre-byrden", men nutidens ungdom opfostres med sukker-sødede mælkeprodukter, som kan lede til sukkersyge, åreforkalkning og senere blodpropper, fedme, som leder til slid på knogler og led, som igen giver anledning til slidgigt-kirurgi til arbejdsuduelighed og øgede omkostninger for samfundet.

Hvad med at tale om "byrden af de unges livsstils-sygdomme"?

I Danmark anbefales daglig mælkeindtagelse for voksne for at undgå knogleskørhed.  Samtidig har vi i Danmark større problemer med osteoporose sammenlignet med lande, hvor man ikke har tradition for mælkedrikkeri.

                                           

Komælk er til kalve!

Komælk er produceret af koen med henblik på at svare til kalvenes mave-tarm-miljø - og ikke til menneskebarnets.  Der er således meget markante forskelle i mors mælk og koens.

Danmark er et af de få lande, hvor man har tradition for at have en daglig ko-mælk-produkt-indtagelse hele livet.

Der er ingen logiske grunde for dette, men forklaring i gammel tradition og - urigtige - postulater om produkternes nødvendighed - og så det faktum, at vi er et landbrugsland - endnu.

Skal du endelig benytte dig af mælkeprodukter i din kost, brug da økologiske og uhomogeniserede: Der er for nylig i Danmark ved en undersøgelse fundet tegn på, at økomælk indeholder fyto-(plante-) østrogener (hunlige hormoner), som beskytter mod brystkræft.

 

Det er ikke alle, der kan tåle mælk

Om mælk - forretning og sundhedsforvirring

af Helge Volkmann, praktiserende læge

Mælk er en rigtig stor forretning. Så stor at overproduktionen på 20 pct. i EU støttes økonomisk til salg udenfor EU for at holde prisen oppe. Mælk er en af de få fødevarer, som det lader til at man godt må lave sundhedsanprisninger om: Det styrker knoglerne, det forebygger knogleskørhed, det giver ny energi osv. Men passer det? Er sundhedsanprisningerne mere motiveret af ønsket om at sælge end af at gavne befolkningen? Ifølge Folkhälsoinstitutet i Sverige er den store produktion ikke til gavn for folkesundheden. Først og fremmest på grund af den megen animalske fedt. Selvom mælken har været en del af ernæringen for mange folkeslag gennem flere tusinde år, borger det desværre ikke for at mælk er god næring. Jo det kunne det have været, dengang før homogeniseringen og pasteuriseringen; før kunstgødningen, sprøjtemidlerne og det industrielle landbrug. Det er der i virkeligheden ikke nogen der ved. I dag får mælken imidlertid hele turen gennem rør, pumper og dyser, varme og partikel-smadring. Det fjerner kvægtuberkulosen og listeria-bakterien. Da mange køer imidlertid har yverbetændelse, er den konventionelle mælk ifølge dagspressen set i et mikroskop en bakteriesuppe at se på - døde bakterier ganske vist, men dog materie.

 

Laktose-intolerans er det normale

Mere end halvdelen af Jordens befolkning får ikke mælk efter at de er vænnet fra mors bryst. Det er kun en mindre del af Jordens befolkning der tåler mælkeprodukter. Resten tåler ikke mælken, fordi de ikke kan omsætte mælkesukkeret. De har laktose-intolerans. De producerer ikke det laktose-spaltende tarmenzym laktase. Det er et stort problem blandt indvandrere fra Mellemøsten og Asien, der kommer til det mælkekonsumerende Europa. De generes af allehånde symptomer som det ikke lykkes at få bugt med, fordi man glemmer at tænke på mælkens indflydelse. Også danskere har laktose-intolerans. Vi taler ikke om allergi. I daglig tale bruges ofte betegnelsen mælkeallergi. Men der er altså tale om intolerans og ikke bare i forhold til laktose. Der synes også at være andre faktorer der spiller ind om end det ikke er klart hvilke. ?Mælkeallergien? kan udledes af symptomerne og af at man får det bedre ved at udelade mælkeprodukter af kosten i 8 uger. Jonna Deibjerg har skrevet en fin bog om emnet - ?Mælkeallergi? udgivet på forlaget Høst & Søn. Og hvilke er symptomerne? Man må desværre sige, at de kan være meget forskellige. Det gør det svært at afgrænse dem fra andre lidelser. Ofte møder vi forkølelser, tæthed i næsen, snorken, hovedpine, træthed, blodmangel, forstoppelse, luft i maven, tynd mave, vægtøgning, præmenstruelt syndrom og menstruationssmerter mm. Især blandt børnene er det ikke sjældent at en løbebane med gentagne mellem-ørebetændelser, halsbetændelser og forkølelser kan stoppes med en mælkefri diæt. Og ofte vil en kost uden mælkeprodukter under sygdom føre til at barnet bliver hurtigere rask. Det er min erfaring ved skønsmæssigt 80 pct. af dem der prøver det. Det virker som om lymfesystemet i næse-svælg- og halsområdet fungerer mere trægt når kroppen udsættes for mælkeprodukter. Slimhinderne hæver og slimer til og immunforsvaret fungerer dårligt på slimhindernes overflade.

 

Knogleskørhed - livsstil og kost

Hvordan vil det så være at skære mælken væk set i forhold til knoglerne? Nu er det sådan at de undersøgelser der har været lavet over mælk og knoglestyrke ser tilbage og opregner hvad man fik som barn, ung og voksen. De følger altså ikke to tilfældige grupper, hvoraf den ene får mælkeprodukter og den anden ikke og ser på efter f.eks. 30 år hvordan det er gået. På baggrund af studierne har man udledt at har der været mange mælkeprodukter i kosten, så har tilbøjeligheden til knogleskørhed senere i livet været mindre. Imidlertid er der et men. I de lande hvor mælkeforbruget er højest er knogleskørheden også højest. Det kan skyldes at indtag af protein og fedt fra dyr forsurer kroppens indre miljø. For at neutralisere syre-base balancen i blodet anvendes der kalk især fra knoglerne og den kalk udskilles siden via urinen. Dertil kommer at udnyttelsen af mælkens kalk er nede på omkring 30 pct., hvor den er højere fra grøntsager f.eks. kål. Det man ser ved de undersøgelser er således ikke hele billedet. For var mælkeindtaget forbundet med en bestemt livsstil og kost i øvrigt? Hvis kosten ellers er lødig så er motion faktisk vigtigere for opbygning og vedligeholdelse af knoglestyrken end kalkindtaget, viser et studie. Det gælder både unge og gamle. Et varieret udbud af grøntsager og frugt har også betydning. Frugt og grønt indeholder basiske salte, der er med til at holde syre-base balancen i blodet, så der ikke behøves at blive trukket kalk fra knoglerne. I et studie fra Harvard Universitet af 77.761 sygeplejersker fandt man en forøget frekvens af lårbensbrud hos dem der indtager to eller flere glas mælk om dagen, i forhold til dem der kun fik lidt eller slet ingen mælk. Lignende resultater er man kommet frem til i et australsk studie. Knogler består ikke kun af kalk og kalk er ikke ene ansvarlig for knoglernes styrke. Der kræves også bl.a. magnesium, zink, bor, molybdæn, kalium, C-vitamin mv. Mælk fremmer ikke optaget af disse mineraler. Der skal altså en mere varieret kost til.

 

Mælkefri kost

Hvad kan man da gøre? Det anbefales at spise en fedtfattig kost (dette gælder dog ikke for børn), grøntsager rige på kalk (f.eks. grønkål, persille), nødder, sesamfrø, hvide-, brune-, mung-, sojabønner mv., at begrænse saltforbrug, dyreprotein og kaffe, undlade at ryge og sørge for regelmæssig motion. Overdreven brug af sukker og sødt og ikke mindst cola tærer på kalkbeholdningerne. Til de små børn kan man øge kalktilførslen ved at give grød af iblødsat eller forspiret malet fuldkorn. Derved er fytinsyren der ellers ville binde kalk nedbrudt. De helt små skal have grøden siet. Mandelmælk, rismælk og havremælk er alternativer man kan købe i supermarkeder og helsekostforretninger. Til de lidt større børn kan man også anvende soyamælk. Det amerikanske akademi for børnelæger anbefaler at børn under et år ikke får komælk, da de risikerer at kunne få jernmangel, kolik, fødevareallergi og kronisk forstoppelse.

 

Kræft og forurening

Hele 16 studier knytter mælkeindtag til prostatacancer (blærehalskirtlen). Mælkens indhold af Insulin-lignende-væksthormon 1 (IGF-1) øger risikoen for brystkræft og menes også at kunne fremme prostatacancer. Hormonet menes at være nødvendigt for kalvenes hurtige vækst. I USA bruges væksthormon til køerne og dette øger yderligere mængden af IGF-1. Endnu et argument for at modstå USA´s pres for at måtte indføre hormonbehandlet kød til Europa. Mælkens laktose nedbrydes til de to sukkerstoffer galaktose og glucose. Hvis galaktosemængden overstiger kroppens omsætningskapacitet, kommer det til at virke som gift på ovarierne (æggestokkene), hvilket forhøjer risikoen for ovariecancer og barnløshed. Befolkningsstudier viser forbindelse mellem mælk og udviklingen af sukkersyge, Type I diabetes, hvor insulinbehandling er nødvendig. Mælkeproteinet synes at skabe en autoimmun allergisk reaktion overfor cellerne i bugspytkirtlen, hvor insulinet produceres. I et finsk studie fandt man at spædbørn der fik komælk fra 6 måneders alderen i forhold til børn der ikke fik mælk havde meget højere immunreaktion overfor insulin fra køer. Det er denne reaktion overfor ko-insulin, som forskerne mener kan give Type I diabetes senere i livet. Mælk indeholder animalsk fedt, uanset hvilket produkt man indtager. Animalsk fedt øger kolesteroltallet og medvirker således til åreforkalkning og dermed hjerte-kar sygdomme. Homogeniseringen slår fedtpartiklerne så små at de ifølge Dr. Osler går uforandrede over tarmslimhinden og øger risikoen for åreforkalkning og allergi. Det intensive landbrug resulterer i mange syge dyr, ligesom der er plantebekæmpelses- og insektbekæmpelsesmidler i foderet. Antibiotika og bekæmpelsesmidler havner således i mælken. Derved udsættes forbrugeren for forurening og risikoen for resistensudvikling i forhold til antibiotika er til stede. Endelig har et studie vakt mistanke om at mælkeforbrug kan lede til Parkinsons syge. Man fandt en overhyppighed af Parkinsons syge hos mænd der drak meget mælk. Man forestiller sig at det kan skyldes enten pesticider og PCB eller en bestemt slags enzymer i mælken. Der er ingen steder undersøgt for forskelle mellem at indtage komælk eller gede- eller fåremælksprodukter. Mine egne erfaringer er dog at man ofte tåler mælkeprodukter fra ged og får selvom man ikke tåler komælk. Det gælder dog kun ved intolerans, ikke ved allergi. Småbørnene skal fortsat helst kun have mors mælk. Alt dette skal dog ikke diskvalificere mælk helt som ingrediens i føden. Som med så meget andet vil det for de fleste være et spørgsmål om mængde. Det gælder også her at et overdrevent forbrug fører til problemer. Udover at det ville være godt hvis man kunne stoppe forringelsen af mælkeprodukterne i den industrialiserede produktion og behandling, så vil det være godt at skære ned på den mængde der fortæres. Kostanbefalingerne siger, at vi skal indtage mindre animalsk føde, og det vi indtager skal være så fedtfattigt som muligt. I stedet skal der indtages langt mere korn, frugt og grønt end tilfældet er i dag. I USA siger man 9 stykker frugt eller grønt om dagen. Man kan følge ideen om kødfrie dage op med mælkeproduktfrie dage. F.eks. kun en til to dage om ugen med et mælkeprodukt. Den laktose- eller mælkeintolerante må imidlertid helt afstå fra mælkeprodukter i en periode, hvis man vil undgå gener. Derefter vil det være muligt at tåle mælkeprodukter en sjælden gang.

Note. Ovenstående artikel har tidl. været bragt i tidsskriftet Mit Helbred 2/2004 og bringes med venlig tilladelse af forfatteren og redaktør Ole Vestergaard.

 
  Heute waren schon 1 visitors (1 hits) hier!